Ny CD: »Kosmos« (Danish)

Frederik Magle

Administrator
Staff member
ADMINISTRATOR
Regulator
Jeg har for ganske nyligt færdiggjort en ny CD i samarbejde med Cæciliekoret (under ledelse af dirigent Gunnar Svensson). CD'en hedder KOSMOS og vil, hvis alt går vel, komme i handlen til efteråret...

OPDATERING: "Kosmos" er den 11. august udkommet på selskabet "Classico" (katalog nr: CLASSCD 478) og kan købes eller bestilles i pladeforretninger over hele landet eller direkte på nettet via dette link.

To af værkerne kan downloades gratis fra nettet. Det drejer sig om mit nye korværk: "Phønix", som kan downloades ved at klikke her (9,4 MB - 160kbps MP3) og "Cantilena", som kan downloades fra denne side.

CD'en indeholder (ud over "Phønix" og "Cantilena"):

• Gabriel Faurés Requiem med Cæciliekoret og Klaus Jernddorff på orgel, samt følgende solister: Signe Hyldgard (sopran), Martin Palsmar (baryton), Anton Lasine (violin) og Nina Schlemm (harpe).
• Morgensang fra "Elverskud" (Niels W. Gade)
• Ave Verum Corpus (W. A. Mozart)
• "Natten er så stille" (C.E.F. Weyse)
• "Kosmos" for trompet og orgel (eget værk, opført af Ole Andersen (trompet) og jeg selv (orgel)
• "Cantilena" eget værk for orgel.

Jeg har produceret og redigeret CD'en, der er indspillet i koncertsalen i Frimurerlogens Stamhus på Blegdamsvej, København.

caeciliekoret_medium1.jpg

Cæciliekoret (Gunnar Svensson og jeg står i højre side - Klaus Jerndorff bagerst til venstre)
 

corno

Vice Admiral of Notes, Dots & at times also Slurs
Sr. Regulator
Re: Ny CD: \"Kosmos\"!

Ok... kom så ikke længere end at jeg lige skulle høre hvad det nu var for noget...

Der er noget der siger mig at du godt kan lide orgler?
wink.gif

Værk for kor og orgel ville jeg nu nærmere sige.
tongue.gif


Spændende... - lige umiddelbart er der en lidt indisk inspiration der titter frem i forbindelse med de der 8 16. dels og efterfølgende 4 8. dels bevægelser. - omkring 2.20 er der et markant styrke skift i orglet - lyder lidt spøjst - ved ikke om det er mixningen eller om det er en brat overgang fra p til pp - lyder bare som om orglet forsvinder.

Nå... jeg må vende tilbage senere, ellers kommer jeg aldrig ud af døren.

Mvh,
Thomas
 

Frederik Magle

Administrator
Staff member
ADMINISTRATOR
Regulator
Re: Ny CD: \"Kosmos\"!

Med hensyn til styrkeskiftet er det ikke tilsigtet. Det der sker er at organisten lukker "svellen" i, hvilket dæmper klangen, på et forkert sted, men da det samtidig var et af de bedste takes rent spille-teknisk, valgte jeg at bruge det i klipningen alligevel. Jeg føler ikke at det ødelægger sammenhængen og meningen.

Du har fuldstændig ret i at orglet ikke blot er akkompagnement men derimod en ligeværdig med- og modspiller. Du har også ret i at jeg godt kan lide orgler...
smile.gif
Men det er vigtigt at bemærke at værket også kan opføres med firehændigt klaver - lige så godt som med orgel! (anderledes, selvfølgelig, men godt), hvilket det bl.a blev ved uropførelsen.

I det hele taget er dette værk oplagt at arrangere for forskellige besætninger, noget jeg da også har overvejet selv, men så er der jo lige tiden...eller mangel på samme. Der skal nok være en given opførelses-lejlighed før jeg får gjort noget ved det.
 

Frederik Magle

Administrator
Staff member
ADMINISTRATOR
Regulator
Teksten til Phønix...

Phønix lyser
Phønix stråler
som Morgenstjernen.
Den genopstår
og lever
selv når Mennesket forgår.

Phønix lever
Phønix dør
men er et med evigheden
Den bringer Ved til bålet
skabt af
Kærligheden.

© 2003
 

Frederik Magle

Administrator
Staff member
ADMINISTRATOR
Regulator
Re: Teksten til Phønix...

Så har du noget at glæde dig til, Polyhymnia!

Jeg brugte hele dagen i går (mandag den 12.) på at optimere lyden på alle spor for at opnå den absolut bedst mulige lydkvalitet på CD'en! Og resultatet er blevet godt (hvis jeg selv skal sige det
wink.gif
)! Anledningen til dette er, at jeg - sammen med Cæciliekoret - har indgået en kontrakt med pladeselskabet "Olufsen Records", som udsender cd'en "Kosmos" på mærket "Classico" inden for den nærmeste fremtid (sandynligvis få uger). Senere i dag tager jeg ind og afleverer den færdige master-cd til selskabet.

Jeg vender løbende tilbage med nyheder om projektet...
 

Frederik Magle

Administrator
Staff member
ADMINISTRATOR
Regulator
Re: Teksten til Phønix...

Så er cd'en endelig udkommet på selskabet "Classico" (katalog nr: CLASSCD 478). Den kan købes eller bestilles i pladeforretninger over hele landet eller på nettet hos CDklassisk.dk.
 
Top