Koncertopførelse: Leoncavallos "Bajadser"

corno

Vice Admiral of Notes, Dots & at times also Slurs
Sr. Regulator
Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Så kom der endelig information om maj måneds højdepunkt.
smile.gif


Herlev Concertband spiller under ledelse af Jonas Viggo Pedersen 3 koncertopførelser af Leoncavallos "Bajadser", i arrangement for harmoniorkester af undertegnede, i omegnen af København, nærmere betegnet:

Fredag d. 6. maj 2005 kl. 20
Herlev Medborgerhus
Herlevgårdsvej
2730 Herlev

Søndag d. 8. maj 2005 kl. 20
Amager Bio
Øresundsvej 6
2300 København S

Tirsdag d. 10. maj 2005 kl. 20
Mantziusgården, Birkerød Kulturhus
Johan Mantziusvej 7A
3460 Birkerød

Entrébilletter á 150 kr.
Billetter kan købes via BilletNet.dk.
Herlev Medborgerhus
Amager Bio
Mantziusgården



Medvirkende, operasangere ved Det Kgl. Teater, er:

Thomas Poulsen Kragh: Canio / Bajads - Leder af en lille gøglertrup
Pernille Bruun: Nedda / Columbine - Gift med Canio
Børge Nielsen: Tonio/Tadeo - Gøgler
Rasmus Gravers Nielsen: Peppo / Harlekin - Gøgler
Visti Hald: Silvio - En ung bonde

Mere information vil kunne findes på http://www.hcb.dk.

Vel mødt!
 

Christine Callisen

Commodore of happiness and laughter
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Ja ja det er jo meget godt, men som jeg har påpeget før - Er Jylland helt yt eller hva???
smash.gif
 

corno

Vice Admiral of Notes, Dots & at times also Slurs
Sr. Regulator
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

I denne forbindelse med et amatørorkester der har gang i et større operaprojekt - ja, Jylland er slet ikke inde i overvejelserne da det vil koste alt for meget at transportere orkester over til en koncert. - hvis du skal
smash.gif
nogen så gør det på de jyder du kender så de kan få gang i noget.
 

Christine Callisen

Commodore of happiness and laughter
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Problemet er at jyder simpelthen må være for tilbageholdende.... Det med "man skal ik tro man er noget" - er faktisk meget sandt!
confused.gif


Men ja jeg må slå lidt på dem.
smash.gif
Har selv kastet mig ud i et projekt... Min bror skal konfirmeres næste fredag og har fået min bedste ven til at lære klaverstykket til "A Thousand Miles" - han er bare dygtig... Meningen er så at jeg skal synge.... Det går meget godt men altså, ved bare jeg bliver nervøs når "Det sker"...
crazy.gif
 

corno

Vice Admiral of Notes, Dots & at times also Slurs
Sr. Regulator
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Det lyder da meget godt... Held og lykke med projektet.
smile.gif
 

Christine Callisen

Commodore of happiness and laughter
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Tak.... Det er faktisk begyndt at blive så godt at man kan være det bekendt. Og hvis det går galt er hele min familie alligevel tonedøv så det er lige meget...
 

corno

Vice Admiral of Notes, Dots & at times also Slurs
Sr. Regulator
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Hvordan gik det med sangen?

*opdatering af det oprindelige indlæg: mulighed for køb af billetter via BilletNet*
 

Christine Callisen

Commodore of happiness and laughter
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Jo altså det gik rigtig dårligt......

NEJ snydt - det gik super godt, så godt at jeg var helt overrasket bagefter!!
Jeg plejer altid at blive så nervøs at jeg ikke kan gøre det så godt som jeg plejer. Men i fredags bestemte jeg mig simpelthen for at jeg ville gøre det rigtig godt! Og så gjorde jeg det bare! Jeg fik så meget ros - og folk var helt rørte, de vidste slet ikke hva de skulle sige... Flere sagde at jeg skulle gøre mere ved det og de ville anbefale mig til deres venner.... Så det var en rigtig fedt oplevelse, og jeg er SUPER glad for at jeg tog mig rigtig sammen!!!

Smil, Christine
 

Frederik Magle

Administrator
Staff member
ADMINISTRATOR
Regulator
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Her er min mini-anmeldelse af Leoncavallos "Bajadser" i Mantziusgården, den 10. maj
smile.gif


Kort og godt: Operasangerne gjorde en fin og professionel indsats, og dirigenten hjalp harmoniorkestret til at give alt hvad de havde, hvilket resulterede i en - for det meste - ganske udmærket opførelse (amatør-orkester taget i betragtning), med øjeblikke hvor musicereren nåede et endog meget højt niveau. Især 2. akt fungerede godt, og over længere perioder glemte man helt at der var tale om amatørmusikere og transkription for harmoniorkester.

Dette skyldes ikke mindst Thomas' fremragende arrangement. At arrangere en hel opera på den måde er en enorm opgave og den er blevet løst på fornem vis (jeg bliver selv helt forpustet blot ved tanken om hvor stort arbejde det må have været). Det er tydeligt at Thomas er en dygtig orkestrator, og der var mange fine detaljer i partituret. Detaljer der gjorde "tabet" af strygere meget mindre end man umiddelbart skulle vente (jeg vil ikke gå nærmere ind på dem her, da der i så tilfælde ikke længere vil være tale om en "mini-anmeldelse"
wink.gif
)

Enkelte steder havde sangerne svært ved at synge orkestret op, men det er ikke nødvendigvis et problem ved selve arrangementet, men i de fleste tilfælde snarere et spørgsmål om orkestrets - og i visse tilfælde sangernes - udførelse. Der var dog et par enkelte steder hvor arrangementet måske var en smule for voldsomt alt taget i betragtning. Disse var dog få.

Det vil være forkert at sammenligne en opsætning med et amatørorkester (selvom de var særdeles engagerede og generelt meget musikalske) med en ren professionel opførelse, men som sagt var der øjeblikke (og især mange af dem i 2. akt!) hvor det hele gik op i en højere enhed. Disse passager og ikke mindst Thomas fornemme arrangements-kunst gjorde det til en god koncert-oplevelse.
 

corno

Vice Admiral of Notes, Dots & at times also Slurs
Sr. Regulator
Re: Koncertopførelse: Leoncavallos \"Bajadser\"

Jamen jeg takker da ydmygst for roserne i din anmeldelse.

Der er flere ting i sådan et opera-projekt der skal gå op i en højere enhed og selvom selve det at arrangere det hele nok holder en af de større poster rent tidsmæssigt, så er der også en masse arbejde fra mange andre sider i en organisation som et harmoniorkster er - ikke mindst prøvearbejdet som ikke mindst for amatører mest af alt gælder om glæden ved at spille musikken - her er det også alfa og omega at det man ender op med at spille, rent faktisk kan lade sig gøre at lære i den forholdsvis korte periode et prøveforløb ofte er samt at musikken gerne skulle fænge og noderne, uden at være for lette (da amatører ofte mister koncentrationen hvis materialet enten er for let eller svært) og samtidig heller ikke for svært (eller kedeligt) men hele tiden have udfordrende elementer gennem størstedelen af prøveforløbet. - Og det har da også været en vigtig faktor i dette arrangement, at det har været mulig i så høj en grad at tilgode se alle musikerne - fra piccolo fløjten over saxofonerne til tubaen og slagtøjet. - Dette sammenholdt med at det også skulle hænge sammen rent musikalsk gjorde det ekstra interessant når sangerne, som noget af det allersidste i prøveforløbet, kom på og se hvad deres reaktioner på den musik de kender så godt i originalversionen for symfoniorkester og for klaver (fra øvelokalet) - om de kunne genkende det og det hele kunne komme til at hænge sammen. Og det viste sig faktisk at det kunne lade sig gøre.

Der er selvfølgelig detaljer som kunne finpudses både i selve koncertsituationen og i arrangementet efterfølgende. Det vil der altid være.

Progressionsmæssigt ligger arrangementet af 2. akt faktisk før resten af operaen (hvilket hænger sammen med nogle logistiske udfordringer) - og jeg har i prolog, 1. akt samt intermezzoet i højere grad end jeg har gjort det i 2. akt, forsøgt at få inddraget så mange instrumentgrupper som muligt, hvilket i visse tilfælde har fået arrangementet til at virke lidt overvældende rent musikalsk, og som også har gjort det vanskeligere for sangerne at "synge orkesteret op" (eller rettere: at få orkesteret til at spille svagt nok til at sangerne kunne høres lige godt hele tiden) - men igen det har været et af de utallige kompromiser et sådant arrangement indeholder/indebærer.

Rent visuelt tror jeg at "dogme-opførelsen" af operaen (uden ekstern lys/lydteknik) har medvirket til at denne, for os her i landet i hvert fald, lidt specielle kombination af opera og harmoniorkester har været lidt lettere at acceptere. Men konstellationen er egentlig ikke så mærkelig som man måske skulle tro - der er en tradition for sådanne opførelser med harmoniorkester på torvene i byer rundt omkring i Italien.

Men alt i alt, også fra orkesteret og sangernes side, har det været en stor succes med et sådan projekt - der er mange detaljer i sådan et projekt der er med til at styrke et amatørensemble. Og det er næsten helt "synd" at skulle tilbage til den "normale" harmoniorkesterrepertoire - men så er der jo ikke andet for end at få udviddet dette repertoire i de kommende sæsonner.

smile.gif
 
Top