Så er krigen mod Irak indledt. Det lykkedes ikke at opnå en fredelig løsning på konflikten, hvilket jeg beklager meget! Der er ingen tvivl om at verden (og ikke mindst Irak) er bedre stillet uden den brutale diktator Saddam Hussein ved magten. Meget tyder også på at der kun var to mulige udgange på konflikten på langt sigt.
De umenneskelige sanktioner mod Irak kunne ikke opretholdes ret lang tid endnu. De ramte udelukkende civil-befolkningen - Saddam og hans tro væbnere skulle nok hytte deres eget skind. Sanktionerne ville kun kunne ophæves hvis Irak blev beviseligt afvæbnet for såkaldte masse-ødelæggelsesvåben. En sådan afvæbning kunne ske via intense våben-inspektioner og diplomatisk pres (bakket op med reelle militære trusler), men ville ikke nødvendigvis føre til fjernelsen af Saddam og hans regime (såfremt de accepterede afvæbningen og gjorde reelle indrømmelser). Alternativet var en desideret angrebs-krig, som vi ser nu.
Det svære spørgsmål er så om det er den rigtige løsning der blev valgt. Det kan kun tiden vise. Personligt håber jeg det bedste men frygter meget stærkt det værste. Det værste vil være en blodig kamp med svære civilie tab, samt en generel opblussen af konflikterne i mellemøsten. I det tilfælde vil angrebs-koalitionen have fejlet (uanset om de fjerner Saddam eller ej), og konsekvenserne være alvorlige. USA og England (med den danske regerings uforbeholdne støtte) spiller højt spil med millioner af menneskers liv og helbred. De må tage deres del af ansvaret hvis det går galt!
En succes vil derimod være en hurtigt overstået krig med minimale civile tab (eventuelt et internet kup mod Saddam Hussein) efterfulgt af en koncentreret genopbygning af Irak - UDEN griske tendenser! Iraks ressourcer må tilhøre det irakiske folk - ubetinget! Samt fornyet (og konstruktiv) indsats i den israelsk-palæstinensiske krise. Hvis det lykkes vil jeg naturligvis glæde mig over det gode resultat. Alt andet ville være kynisme af den værste art! Jeg tvivler desværre på at det kommer til at gå så godt.
Havde det stået til mig, var der givet mere tid til våbeninspektørerne (som de selv bad om) og arbejdet hårdere for en fredelig langtidsholdbar løsning. Lad os håbe at jeg tager fejl!
-Frederik Magle
De umenneskelige sanktioner mod Irak kunne ikke opretholdes ret lang tid endnu. De ramte udelukkende civil-befolkningen - Saddam og hans tro væbnere skulle nok hytte deres eget skind. Sanktionerne ville kun kunne ophæves hvis Irak blev beviseligt afvæbnet for såkaldte masse-ødelæggelsesvåben. En sådan afvæbning kunne ske via intense våben-inspektioner og diplomatisk pres (bakket op med reelle militære trusler), men ville ikke nødvendigvis føre til fjernelsen af Saddam og hans regime (såfremt de accepterede afvæbningen og gjorde reelle indrømmelser). Alternativet var en desideret angrebs-krig, som vi ser nu.
Det svære spørgsmål er så om det er den rigtige løsning der blev valgt. Det kan kun tiden vise. Personligt håber jeg det bedste men frygter meget stærkt det værste. Det værste vil være en blodig kamp med svære civilie tab, samt en generel opblussen af konflikterne i mellemøsten. I det tilfælde vil angrebs-koalitionen have fejlet (uanset om de fjerner Saddam eller ej), og konsekvenserne være alvorlige. USA og England (med den danske regerings uforbeholdne støtte) spiller højt spil med millioner af menneskers liv og helbred. De må tage deres del af ansvaret hvis det går galt!
En succes vil derimod være en hurtigt overstået krig med minimale civile tab (eventuelt et internet kup mod Saddam Hussein) efterfulgt af en koncentreret genopbygning af Irak - UDEN griske tendenser! Iraks ressourcer må tilhøre det irakiske folk - ubetinget! Samt fornyet (og konstruktiv) indsats i den israelsk-palæstinensiske krise. Hvis det lykkes vil jeg naturligvis glæde mig over det gode resultat. Alt andet ville være kynisme af den værste art! Jeg tvivler desværre på at det kommer til at gå så godt.
Havde det stået til mig, var der givet mere tid til våbeninspektørerne (som de selv bad om) og arbejdet hårdere for en fredelig langtidsholdbar løsning. Lad os håbe at jeg tager fejl!
-Frederik Magle
