Den Hemmelige Have er blevet indviet i afsnit for Stråleterapi på Rigshospitalet. Musikken er indspillet med det skønne serbiske orkester Orkestar Fakulteta umetnosti, Niš, dirigeret af Milena Injac.
Her er nogle af mine tanker bag musikken:
Mit orkesterværk Den Hemmelige Haveer komponeret til at indgå i “gesamtkunstwerket” af samme navn – skabt af Maria Dubin (farver, gulvdesign og glas), Kim Borch (lys) og jeg selv (musik) i trappeopgangen til stråleterapien, og er derved et stykke musik hvis målgruppe og publikum består af patienter, pårørende og personale på hospitalet.
Denne særlige, og i musikalsk sammenhæng usædvanlige, kontekst gjorde at jeg fra starten opstillede nogle rammer for værket.
Lytterne vil i vid udstrækning være patienter i stråleterapien, og derved mennesker med vidt forskellige baggrunde og et bredt spektrum aldersmæssigt, men med meget alvorlig sygdom til fælles. Med dette i tankerne opsatte jeg nogle mål for mit arbejde:
Musikken er grundlæggende opløftende og lys i sit udtryk, men uden at være “lalleglad” eller komisk munter (derved ikke sagt at den ikke har humor). Det ville være at tale ned til lytteren, så derfor rummer musikken også eftertænksomme og vemodige passager, men altid med håbet i behold og i bevægelse mod glæde.
Jeg besluttede fra begyndelsen ikke komponere et statisk “soundscape”. Den type musik har sin værdi og kan være af høj kvalitet og samtidig have en beroligende og meditativ virkning, men til Den Hemmelige Haveville jeg komponere et værk hvor jeg bedre kunne fortælle en historie. En eventyrlig historie, som tager lytteren med på en rejse gennem haven.
Musikken er skrevet for et helt orkester og udelukkende med akustiske instrumenter, hvilket bibringer den endnu mere menneskeligt nærvær. Det bliver aldrig “mekanisk” og lytteren kan høre og fornemme detaljer som f.eks. de enkelte musikeres vejrtrækning og tilmed også se selve indspilningen på den opsatte TV-skærm.
Det er ikke muligt at skabe et kunstværk som alle mennesker vil kunne lide, og at forsøge derpå vil kun medføre et anonymt og dårligt resultat som ingen i sidste ende vil have glæde af. Omvendt ville jeg heller ikke skabe et værk kun for “de få”, og jeg valgte derfor fra starten at arbejde med et overordnet set melodisk og tilgængeligt tonesprog til trods for at musikken gemmer på meget komplekse elementer.
Jeg valgte også at arbejde med et ind imellem “filmisk” udtryk. Det kendte symfoniske filmmusik-idiom fungerer på mange måder som en fælles og billedskabende referenceramme, og lige præcis ikkekun for mennesker som kender og nyder klassisk musik i forvejen, men derimod for et langt bredere udsnit af befolkningen. Det var ikke et mål i sig selv at musikken skulle lyde “filmisk”, men det opstod som en naturlig udvikling under vejs i skabelsesprocessen.
Slutteligt har jeg trukket på mine egne erfaringer, da begge mine forældre døde på grund af kræft.
Det er mit håb, at denne musik sammen med billedkunsten, farverne og lyset, kan skabe et frirum for lytteren hvor tankerne kan få lov til at flyve for en stund – i en fredfyldt og smuk hemmelig have.
Den Hemmelige Have udkommer på Spotify, iTunes/Apple Music m.fl. den 19. april.
Tak Frederik for en fantastisk eftermiddag i dag. Har lige lyttet til dit musikværk igen, denne gang uden billeder. Det er bare smukt og indfølende. Tillykke med hele gesamtkunstwerk’et. Nyder stadigvæk og er bare glad indeni at have fået lov til at være vidne til det. Bedste hilsner sr. Marianne